Hvem nomineres

Johnny Bøgelund

Børns Voksenven for 2 og meget mere Sjælland
106
Link to web

Johnny blev voksenven for en dreng for flere år siden, og har virkelig lagt sit hjerte i det og gjort en forskel. Da vi har flere børn på vores venteliste, meldte han sig for at blive voksenven for et barn til (mens han stadig er det for den første unge). Da der opstod et behov for en næstformand i vores lokalforening Børns Voksenvenner Køge, var han ikke bleg for at tage ansvar. For nyligt førte det udover fornævnte roller også til en rolle som bestyrelsesmedlem i landsforeningen. Og så nævnte jeg ikke endnu hans indsats for at organisere aktiviteter med andre voksenvenner, fundraise og for at øge kendskabet til vores forening for at finde flere voksenvenner... Selvom han også har et arbejde og familieliv at pleje, sker alt dette altid med en smil og et venligt ord!