Hvem nomineres

Fie Sørensen

Hjælper Hørsholm Rideklub Nordsjælland
1

Fie er 17 år, og har haft sin gang i Hørsholm Rideklub de sidste ca 8 år. Hun er fantastisk og fortjener i den grad af blive hyldet for sin store frivillige indsats i klubben. Hun siger aldrig nej til at hjælpe med hverken stort eller småt. Bl.a. var hun guld værd, da vi for et par år tilbage begyndte at få en del flygtningebørn i klubben. At komme fra et andet land og ikke at kunne sproget kan være svært, men Fie har været fantastisk til at tage imod dem og til at introducere dem til de andre børn og livet i stalden. Det er helt klart Fies fortjeneste at så mange af dem har holdt ved ridningen. Desuden er hun højt elsket af mit hold med voksne handicappede. At man er lidt anerledes er ingen hindring for Fie. Hun tager dem gerne i hånden, giver et kram og hjælper dem. Herudover hjælper hun altid med ridelejre, stævner, mm. Fie er hver dag med til at skabe god stemning på rideskolen, og hun er et fantastisk forbillede for både unge og gamle!