Alle nominerede

Støt de nominerede med et symbolsk hjerte

Nadia Braarup

Leder af Aktion Amager København
7

Nadia er leder af bevægelsen "Aktion Amager" som har stået bag adskillige frivillige affaldsindsamlinger i København, senest en dykkeraktion som var med til for første gang nogensinde at få rengjort Københavns Havn omkring havnebadene hvor vi bjergede alt fra flasker til cykler. Nadia har ben i næsen og tager ikke et nej for et nej, og det er karakterer som hende vi har brug for til at få ryddet op, både i byen og i folks holdning til affalds-afskaffelse.

Jeanne Olsen

Formand Sjælland
1

Jeanne fortjener denne nominering, da hun gør et utroligt flot stykke arbejde for os i Netværk for Yngre kræftramte. Jeanne sørger for, at vi føler os trygge og vi kan dele sorger og glæder når vi har netværksmøder en gang om måneden. Det er vigtigt for tidligere eller nuværende kræftramte at få lukket op for de bekymringer, der er i det at være eller har været kræftramt og dele erfaringer med f.eks. behandlinger. Herudover gør hun et stort arbejde i, at planlægge og tilrettelægge gruppens deltagelse i Stafet for Livet, som er meget vigtigt for os, at deltage i. Ud over dette er Jeanne medvirkende til, at der er nogle gode arrangementer som blandt andet biografture, wellnessophold og foredrag, som er relevante for kræftramte. Jeanne gør en kæmpe indsats for gruppen.

Pia Lindell Quist

Stifter Gadens Børn Københavns omegn
5

Pia er en ægte ildsjæl, hvis hjerte banker for at gøre en forskel for gadebørn i Kolkata. Med en helt uforståelig arbejdsindsats har hun hjulpet utallige børn mod sult og svigt. Der udover driver organisationen som hun er stifter af - Gadens Børn - 3 skoler i kolkata. Der er ikke mange der virkelig gør en forskel, men Pia er helt sikkert en af dem.

Katja Jensen

Formand for GUCH (under Hjerteforeningen) Fyn
6

Katja blev som lille hjertetransplanteret. Hun er hårdt udfordret på energi og overskud men har alligevel valgt at fylde meget af hendes tid, ved siden af hendes flexjob, ved at være formand for GUCH som er en forening for unge hjertesyge, under selve Hjerteforeningen. Hun går meget op i det og værdsætter det højt selvom det kan være svært for hende at hænge sammen pgr. af manglende energi. Hun er et stærkt forbillede for de unge hjertesyge, trods den kroniske sygdom og spreder så meget glæde. Hun er med til at skabe en masse sammenhold blandt unge og styrke hver ungs eget billede af dem selv som hjertesyg. Det er i sig selv, en virkelig smuk og hjertelig opgave. Jeg synes i den grad at hun fortjener at blive kåret som Årets frivillig 2018.

Laila Nielsen

Gruppeleder Grøndalsgruppen Fyn
7

Laila er en kvinde med hjertet på rette sted. Hun giver sig 100% om man så er lille mickrobe spejder med forældrene i hånden og helt op til alle os voksne ledere. Hun har altid smil og kram at dele ud af sammen med et godt råd.

Camilla Karlsson

Hverdagsaktivisterne København
32

Hverdagsaktivisterne udgør en gruppe borgere med handicap som ønsker at gøre en forskel for andre mennesker gennem frivilligt arbejde. Hverdagsaktivisterne er frivillige i allerede etablerede frivillige indsatser såvel som events af enkelt dags karakter. Vi er frivillige til landsindsamlinger, skraldeindsamlinger, Special Olympics, Copenhell, Copenhagen Pride, Ungdommens Folkemøde, Kulturhavn, Copenhagen Cooking, og mange flere For os handler det om at blive accepteret som medborger, og om at få lige muligheder for at blive en del af de aktiviteter der foregår der hvor man bor.

Iben Bech

Formand for idrætsforeningen RIF Fyn
8

Iben er formand for vores idrætsforening, hun har altid tid og klar med et kram. Hun har energi og overskud til alt og alle. Står altid klar med et smil og en hjælpende hånd i hele hallen. Som en af hendes instruktører får man lyst til at give den en ekstra skalle i samværet med børnene.

Venligboerne Randers

Styregruppen Østjylland
3

Hjertet i Venligboerne Randers er uden tvivl en god håndfuld af superaktive frivillige med Sep, Karina, Betty og Anita i front, som står til rådighed for at hjælpe kommunens udsatte nærmest 24 timer i døgnet. De organiserer og sørger for hjælp med både praktiske ting, kommunikation med det offentlige, møbler og tøj samt ikke mindst mad, hvis der sidst på måneden ikke er flere penge og køleskab og skabe er tomme. Fællesskabet i Venligboerne Randers er højt, og vi mødes på tværs af kulturer, alder, køn, religion og meget andet, men det bedste af det hele er, at alle hjælper hinanden efter bedste evne. Intet af det kunne dog lade sig gøre, hvis ikke det var for styregruppen og bestyrelsen - jeg tror, de måske i alt er ca. 15 personer, som virkelig knokler for, at gruppens mange aktiviteter kan finde sted og lykkes med succes. De fortjener helt klart titlen som "Fantastiske Frivillige 2018".

Zenja Winther Jørgensen

Initiativtager til affaldsimperiet Sjælland
2

Hun fortjener vinde præmien fordi, hun har startet et intiativ i Roskilde som har sat bæredygtighed på dagsordenen (og så er hun min mor)

Nominer en frivillig